Regionerne informerer

Regionerne informerer

Historisk motordag på Aså havn

Nyt fra RegionernePosted by Nordjylland 12 Aug, 2017 11:37:24

Søndag d. 6 august, var vi inviteret til Asaa havn, til deres årlige "motordag", som altid afholdes første søndag i August.

Det var en rigtig hyggelig dag, bortset fra vejret var noget blæsende og der kom lidt regn.

Der var masser at se på, der var kræmmer/loppe marked på hele havnen, havne museet havde åben og der var rigtig mange flotte veteranlastbiler og biler.
Ud over det, var en del gamle båd motorer som blev startet op på skift, fjernstyrede gravemaskiner og lastbiler i model.

Ved ankomst, fik vi anvist hvor vi skulle holde og fik udelt spise billetter.

Forplejningen fejlede bestemt ikke noget, hele dagen duftede der skønt fra madteltet.

Hver bil fik morgenmad (til max 2 personer) med friskbagt brød (bagt på stedet), middagsmad kamsteg eller lune fiskefrikadeller (også lavet på stedet) og 1 øl eller vand, om eftermiddagen var der frisk bagt kanelsnegle og kaffe.

Under middagen kom der et lille lokalt orkester på hele 11 mand og underholdte os.

Leif Røntved.